25. maj 2005
Så er hvalpene 7 uger og der er kun en uge til de første bliver hentet. Dette er nok også den sidste opdatering af fotoalbummet. Der er meget liv i hvalpene og de vil ikke mere finde sig i at være i hvalpekassen i længere tid. De har derfor midlertidigt overtaget vores køkken og gang. Vi andre kan også være der ind imellem hvis vi vil finde os i at have en lille “haj” eller et par stykker hængede i bukseben, sko eller sokker. De har forresten også adgang til terrasse og have og et par stykker har været ude at køre i bil. De har alle fået et sundhedscheck hos dyrlægen og de har fået deres første vaccination. Alt uden problemer. Nu venter vi bare på ID-mærkeren der skal chippe hvalpene og så er de klar til afhentning. Casanti bliver nok meget ked af det når de rejser. Så har hun “kun” Smilla at lege med. Selv om vi er trætte vil det sikkert føles meget tomt når de er væk.
Blandede billeder